FK Fjordsiden får støtte fra fra DIF og DGI’s foreningspulje. Med denne støtte kan FK Fjordsiden nu for alvor sætte gang i fodtennis i Aalborg, som den første klub.
FK Fjordsiden får støtte på 20.500 kr. i støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje. Med bevillingen kan klubben se frem til at komme i gang med fodtennis.
Bestyrelsesmedlem Morten Petersen ser især frem til at FK Fjordsiden nu kan starte et nyt kapitel i klubben:
”Der er ingen tvivl om, at vi er en klub der hele tiden vil udvikle os og starte nye spændende projekter. Da vi fik opkaldet fra Fodtennis Danmark, om vi kunne tænke os at være en del af deres sportsgren og være første klub i Aalborg, var vi ikke i tvivl.”
I FK Fjordsiden glæder formand Christian Sigh og de mange medlemmer sig over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.
”Fodtennis giver et helt nyt liv i Aalborg. En sport der ikke har kunne spilles i forening før, kan nu lade sig gøre hos os. Om du er nuværende medlem eller bare går med en lyst til at spille fodtennis, har du nu et sted at gå hen. Skadet eller ude af form spiller ingen rolle. Vejen til landsholdet er meget kortere end fodbold, og du kan endda spille begge dele hos FK Fjordsiden”
Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt
FK Fjordsiden har modtaget bevillingen på 20.500 kr. fra DIF og DGI’s foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.
Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.
Om DIF og DGI’s foreningspulje
- Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
- Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på medlemstal.dk
- Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider
Kontakt:
FK Fjordsiden:
Bestyrelsesmedlem Morten Petersen
Mp@fkfjordsiden.dk – 25701913
DIF og DGI’s foreningspulje:
Konsulent, Trygve Laub Asserhøj
taa@dif.dk / 4326 2173