HJØRRING STILLADSUDLEJNING – 1 ÅRS SPONSOR JUBILÆUM

1 års jubilæum
I august måned kunne Hjørring Stilladsudlejning og FK Fjordsiden fejre 1 års samarbejde. Tilbage i August måned 2017, da klubben stod og skulle træne første gang, manglede de materialer til at komme igang. Uden at tøve, trådte Hjørring Stilladsudlejning til, og hjalp klubben igang med deres første sponsorat. Dette har nu holdt ved i over et år, og FK Fjordsiden håber at have en partner i mange år fremover.

Ikke alene blev klubben hjulpet igang, de fik også lov at låne TV tårn, så bl.a. klubbens første sejr nogensinde, en flot 4-2 sejr over Aalborg KFUM, kunne blive filmet. Men ligesiden FK Fjordsiden fik Hjørring Stilladsudlejning med, har samarbejdet vokset, og klubben nyder virkelig godt af en så stærk partner.

Jens Pedersen fra Hjørring Stilladsudlejning fortæller:”Vi vil gerne støtte op omkring noget nytænkning indenfor måden at dyrke sport på. Vi synes at ideen om en mere social klub, hvor man kan spille på hold med sine kammerater er rigtigt god. Vi ser frem til i fremtiden, at se meget mere synlighed på de sociale medier, med klubbens nye koncept.”

For det skal ikke være nogen tvivl om, at sponsor ansvarlig i klubben, Morten Petersen, kommer til at arbejde i højtryk for, hen over vinteren, at arbejde med et helt nyt koncept, der skal tiltrække endnu flere sponsorer til klubben, og fastholde de nuværende.
Han udtaler:” Hjørring Stilladsudlejning startede det hele. De viste at klubbens tanke og projekt var bæredygtigt, og valgte derfor at bakke op fra dag et. Da de i starten af 2018 skrev en ny kontrakt, var vi sikre på vi havde fat i noget rigtigt. Derfor smider vi nu endnu mere kræfter efter at give vores sponsorer så meget tilbage, så de bliver ved med at forlænge deres aftaler, og at nye sponsorer kommer til.”

FK Fjordsiden vil gerne takke Hjørring Stilladsudlejning for deres engagement gemmem det seneste år, og håber de vil blive ved med at støtte klubben i fremtiden.

For alle henvendelser om sponsorat i klubben, kan man kontakte sponsor ansvarlig Morten Petersen på tlf. 25701913 eller via mail på sponsor@fkfjordsiden.dk

Mange tak for støtten.

FK Fjordsiden

Luk menu

BLIV MEDLEM I
FK FJORDSIDEN

Udfyld nedenstående formular, så kan vi søge dit spillercertifikat hjem til klubben