Nyt trænerteam til FK Fjordsindens damer

FK Fjordsiden har underskrevet kontrakt med nyt trænerteam til forårs sæsonen 2020.
De nye trænere er klubbens tidligere 2. hold herre træner Morten Budtz, og dameholds spilleren Karoline Bundgaard. Karoline bliver spillende træner i sæsonen.

FK Fjordsidens dame afdelingen blev startet op i foråret 2018, hvor Per Kjær blev ansat til at sætte gang i projektet. Det har givet mange flotte resultater og mange forskellige damespillere har fundet sin vej til FK Fjordsidens lilla spilledragter. Det er nu blevet tid til at prøve noget nyt i dameafdelingen, og klubbens sportschef Kristian Gasberg har følgende ord til den nye træner konstalation.

Kristian Gasberg siger: Underskriften af Karoline og Morten går helt i tråd med klubbens vision og mission for dameholdet op til denne sæson. Det stod klart i efteråret at vi skulle finde et nyt trænerteam, og vi havde derfor en snak med damerne, om hvad ønsket var til et nyt trænerteam. Her var fokus fra damerne, det sociale sammenhold og det sjove ved at spille fodbold skulle være i centrum. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, kommer til magt med den nye træner duo.

Morten og Karoline fortæller begge, at det sjove ved fodbolden er noget af det, de vil lægge allermest vægt på i sæsonen. De fortæller begge følgende:

Karoline: Sæsonen bliver præget af, at vi på holdet altid vil søge den gode stemning både på  og udenfor banen. Dertil er der fokus på at det skal være sjovt at gå til fodbold, hvor der er plads til at grine i ny og næ – dog har vi stadig ambitioner på banen. Kort fortalt: Fk Fjordsiden tilbyder i forårsæsonen det sportslige fokus med super god motion og ambitioner om at vinde de kampe vi går ind til. Derudover vil der være plads til sjov på banen samt gode fester.

Morten fortsætter: “Vi vil byde på en masse og spændende, anderledes og ikke mindst sjove træninger, hvor der både vil være plads til til grin og fokus på fællesskabe, men også en masse “nørderi”, så vi kan blive bedre og klogere som fodboldspillere. Den kombination harmoner godt med vores ambitioner for sæsonen. “Det skal være sjovt at gå til fodbold, men vi spiller med hjertet og for klubben, når vi er inden for kridtstregerne”

Der var dog heller ingen “Slinger i valsen” da Morten og Karoline fik muligheden for, at takke ja til tilbuddet om, at træne dameholdet i 2020. De fortæller her begge hvorfor de skrev under på kontrakten, som trænere for damerne.

Morten: “Jeg har sagt ja til opgaven som træner for dameholdet, da jeg ser et spændende potentiale i den nuværende trup. Og med det trænerteam, der er sammensat, og med de mål vi har for fremtiden, er jeg sikker på, at vi kan skabe en endnu større og bedre trup, med et utrolig sammenhold og stærkt fælleskab. Vi vil med andre ord have: “Nordjyllands bedste klub at spille damefodbold i”

Karoline: Jeg har sagt ja til opgaven som spillende træner, da jeg ser det som en oplagt mulighed for at vi i et trænerteam kan imødekomme spillernes interesser og dermed skabe et godt fællesskab blandt både spillere og trænerteam. Jeg forventer at damerne er klar til at give den max gas, både på og udenfor banen”

Sportschefen slutter af med følgende ord til projektet:

Kristian: Vi fra bestyrelsen ser frem til en fantastisk sæson, hvor der vil blive lagt endnu mere vægt på fællesskabet i klubben, både omkring træningerne, men også med arrangementer for medlemmer og fans. Morten og Karoline har klubbens fulde opbakning, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi går en fantastisk sæson i møde på dame siden. 

FK Fjordsiden holder standerhejsning lørdag d. 25 januar kl. 12.00, hvor der efter en god omgang træning vil blive serveret en omgang suppe, og herefter vil sæsonen være igang. Damerne starter derefter første træning mandag d. 3 februar, hvor der også vil være et lille arrangement til at skyde sæsonen igang.

Se mere om dameafdelingen her