Støtte til opstart af Fodtennis i Aalborg.

FK Fjordsiden har fået støtte fra Nordea-fondens Lokalpulje til opstart af fodtennis som forening. ”Nu kan vi vise endnu engang at vi vil noget med klubben” , siger en glad formand for FK Fjordsiden, Christian Sigh

Med 38.796 kroner i støtte fra Nordea-fondens Lokalpulje kan FK Fjordsiden nu igangsætte fodtennis i klubben, der har været på tegnebrættet i lang tid.

Bestyrelsesmedlem Morten Petersen i FK Fjordsiden glæder sig især til at se den ny sport få sit helt eget liv i Aalborg:

”Støtten fra Nordea Fonden er klart et kæmpe skulderklap for det arbejdet der bliver lagt i klubben. Nu kan vi så for alvor slå dørene op for en ny sport i Aalborg, nemlig fodtennis. Du behøver ikke have del eller følelser i klemme for fodbolden i FK Fjordsiden, for med fodtennis skaber vi en helt ny verden, hvor fodtennis er omdrejningspunktet.

Med fodtennis i klubben håber FK Fjordsiden at kunne tiltrække flere medlemmer der ønsker at være en del af et stærkt fællesskab, både isoleret i fodtennis afdelingen, men også på kryds og tværs i klubben.

”Der er ingen tvivl om, at dette skaber helt nye muligheder i Aalborg og omegn, at folk nu kan samles om en nye sport i byen. Og med denne støtte fra Nordea Fonden, kan vi virkelig sætte FK Fjordsiden på landkortet” siger en spændt formand, Christian Sigh


30 mio. kr. til foreningslivet

FK Fjordsiden har modtaget 38.796 kr kroner i støtte fra Nordea-fonden, der med Lokalpuljen hvert år uddeler 30 mio. kr. til lokalt forankrede projekter i alle egne af Danmark.

”Nordea-fonden støtter gode liv, og for os er fællesskaber nøglen til gode liv. Fællesskaber finder vi især i foreningslivet, og derfor er vi glade for at støtte FK Fjordsiden,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Alle foreninger kan søge fonden om støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 5.000-30.000 kr., der fx kan gå til aktiviteter i foreninger, lokale events eller udstyr til klubben.

FAKTA

  • Nordea-fonden uddeler årligt 30 mio. kr. fra Lokalpuljen til lokalt forankrede projekter inden for sundhed, motion, natur og kultur i alle egne af Danmark.
  • Det typiske uddelingsbeløb er på 5.000-30.000 kr. til fx aktiviteter i foreninger, lokale events eller udstyr til klubben.
  • Læs mere på www.nordeafonden.dk og få inden for 72 timer svar på, om det er relevant for jer at søge fonden om støtte.

KONTAKT

FK Fjordsiden
Bestyrelsesmedlem
Morten Petersen
mp@fkfjordsiden.dk
25701913

Nordea-fonden:
Kommunikationschef Tine Wickers
tw@nordeafonden.dk
40703784